Hos Jungle & Ice Adventure tror vi, at de største eventyr venter, når vi tør træde væk fra det velkendte. Når vi pakker rygsækken, spænder pulken fast eller træder ind i regnskovens tætte varme – og mærker, at vi stadig lever.
Jungle & Ice er et ungt rejsebureau som laver eksplorer ture til hele verden – enten det helt varme – eller ekstremt kolde. Derfor hedder vi ”Jungle and Ice”. Vi laver alt fra overlevelsesture til den Sydamerikanske jungle, til gletsjer vandring i Nordnorge.
Vi er her for dig, der stadig har modet til at lade dig forundre. For dig, der længes efter den verden hvor alt er nyt, vildt og uudforsket. Vi laver rejser der taler til teamwork og fællesskab, hvor din fysik sættes på prøve og hvor vi sammen undersøger verden som den er. Du behøver ikke være elitesportsudøver, men hvis du har viljen kommer du med.
Bag Jungle & Ice står Jørgen og Christian – to eventyrlystne ildsjæle med en kærlighed til naturens vildskab og frihed.
Jørgen er mangeårig klatrer, vandrer og skisportsudøver. Han elsker at udforske verden med åbne øjne. En gentleman, men også en vild mand, som man gerne vil have ved sin side når man skal igennem junglen eller op ad en isvæg.
Christian lever selv med type 1-diabetes, og han har om nogen vist at dette ikke er en hindring selv i ekstreme miljøer. Igennem årenes løb har han udfordret sig selv i alt fra isnende fjeldlandskaber til fugtige jungleterræner. Som jager, skribent og foredragsholder er man altid i godt selskab.